I 1848 brød den danske enevælde sammen. Sammenbruddet udløste en borgerkrig mellem danskerne og slesvig-holstenerne. Samtidig skulle der opbygges et helt nyt regeringssystem og udarbejdes en grundlov. Kongen stod fortsat som leder af den udøvende magt, men hverken Frederik VII eller Christian IX havde evner eller magt til at styre alene, og frem til 1901 blev der ført stadige magtkampe om, hvordan regeringen skulle udpeges, og hvem der skulle lede den. Den politiske ledelse fremstod ofte splittet og dysfunktionel, hvilket medvirkede til tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg i 1864 og senere til optræk til ny borgerkrig.
Værket Statsministeren 1-5 udgør den første sammenhængende historiske analyse af Danmarks mest magtfulde politiske embede og dets forandring fra 1848 til i dag. Værket skildrer ikke blot de enkelte statsministre og de begivenheder, der formede deres tid, men er samtidig en beskrivelse af, hvordan hver af dem i større eller mindre omfang gav deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.
I dette bind behandles perioden 1848-1901.
Læs mere om værket
Bind 2: Demokratiets første statsministre 1901-1942
Bind 3: Fra krigstid til samarbejdende folkestyre 1942-1972
Bind 4: De folkelige statsministre 1972-2001
Bind 5: Mellem almagt og afmagt 2001-2019