Fra 1901 og frem efterlevede Danmark stort set de parlamentariske principper.  Kvinder og tyende fik desuden valgret i 1915, og dermed havde Danmark tilnærmet sig et ægte repræsentativt demokrati. Politisk blev mellemkrigstiden i international sammenligning meget stabil i Danmark, hvilket delvist skyldtes førerdyrkelse af statsminister Thorvald Stauning. Den tyske besættelse af Danmark i 1940 medførte imidlertid en krise for demokratiseringen og den politiske stabilitet, og ved Staunings død i 1942 så fremtiden sort ud.

Værket Statsministeren 1-5 udgør den første sammenhængende historiske analyse af Danmarks mest magtfulde politiske embede og dets forandring fra 1848 til i dag. Værket skildrer ikke blot de enkelte statsministre og de begivenheder, der formede deres tid, men er samtidig en beskrivelse af, hvordan hver af dem i større eller mindre omfang gav deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.

I dette bind behandles perioden 1901-1942.

Læs mere om værket

Bind 1: Kampe om regeringsledelsen  1848-1901

Bind 3: Fra krigstid til samarbejdende folkestyre  1942-1972

Bind 4: De folkelige statsministre  1972-2001 

Bind 5: Mellem almagt og afmagt 2001-2019