Er du forfatter hos os i forvejen? Eller kunne du tænke dig at blive det? Du er altid velkommen til at kontakte forlagsredaktøren for dit fagområde med dit forslag. Vi søger hele tiden efter nye projekter og ideer til udgivelser, og vi vil gerne høre fra dig så tidligt i processen som muligt.
For at kunne vurdere dit forslag bedst muligt i redaktionen vil vi bede dig udfylde en synopsis. Brug vores skabelon og vælg den type, der passer til dit projekt: Lærebog (målrettet undervisning) eller Fagbog (bred formidling til et generelt, fagligt nysgerrigt publikum).
Download, udfyld, og send til os – så kan vi give dig en kvalificeret faglig vurdering.
Det er din viden og faglighed, der sammen med vores forlagskundskab og markedskontakter skaber den gode bog. Derfor vægter vi det tætte samarbejde mellem forfatter og forlag højt. Vi benytter ofte fagkonsulenter på vores udgivelser og bruger også fagfællebedømmelse, når det er relevant. Undervejs i processen får du kontakt med en forlagsredaktør, en manuskriptredaktør og en fra vores kommunikations- og marketingafdeling.
►Hvorfor udgive hos os?
Lærebøger. Vi har et stort fagligt netværk på uddannelser landet over. Vores redaktion arbejder grundigt med struktur, læringsmål og formidling, så bøgerne bliver anvendelige i praksis. Vi er omhyggelige i vores arbejde med bøgerne gennem hele produktionsprocessen. Alt det er med til at sikre, at vores lærebøger bliver flittigt brugt af studerende, undervisere og forskere inden for en lang række fagområder.
Fagbøger. Vi formidler komplekst stof bredt og det uden at gå på kompromis med fagligheden. Det gør bøgerne anvendelige for praktikere, ledere og fagligt nysgerrige læsere.
►Hent vores forfatter- og antologivejledning
En bog skal igennem en række processer og arbejdsgange, inden den udkommer. Vi har lavet en guide til forfattere og antologiredaktører, som vi vil bede dig om at læse igennem.
►Fagfællebedømmelse
Uddannelses- og Forskningsministeriets BFI-ordning er som bekendt nedlagt, men vi fagfællebedømmer stadig udvalgte udgivelser. Tal med din redaktør herom.