Samfundslitteratur har udgivet fag- og lærebøger siden 1967. Gennem årene har vi opbygget et solidt, fagligt netværk på universiteter og uddannelser landet over, og i dag bliver vores bøger og undervisningsmaterialer brugt af studerende, undervisere og forskere inden for en lang række fagområder.
Mange års erfaring med samarbejde
Vi har gennem mange år samarbejdet med nogle af landets bedste forskere og undervisere som forfattere eller om fagfællebedømmelser, om sparring og konsulentydelser.
Dialog og forfatterpleje
Vi tager vores forfattere alvorligt og arbejder målrettet med at sikre en god proces fra idé til færdigtrykt bog. Derfor afholder vi forfatterarrangementer, skriveophold på Samos samt laver vejledningsmaterialer, der skal hjælpe dig godt i gang - og igennem - skriveprocessen. Desuden sørger vi for at være i dialog med dig løbende.
Vi følger med i uddannelsespolitik og leder altid efter nye ideer til udgivelser
Vi arbejder aktivt for at imødekomme branchens udfordringer, som fx piratkopiering og brugtbogssalg. Og vi afsøger konstant, hvordan vi fortsat kan udvikle og udgive branchens bedste fag- og lærebøger i tråd med uddannelsernes krav og brugernes behov. Samtidig sørger vi for at markedsføre vores udgivelser til de rette målgrupper gennem nye kanaler og kampagner; fx samarbejder vi med fagforeninger, har et anmelderkorps af studerende og uddeler årligt Lærebogsprisen.