Tre gode grunde til at læse bøger fra Forlaget Ajour | Samfundslitteratur

Søgefelt

left side

Tre gode grunde til at læse bøger fra Forlaget Ajour

Her får du tre gode grunde til at læse bøger fra Forlaget Ajour.

  • Der er en journalistisk metode, du ikke ved nok om.
  • Det journalistiske fag har udviklet sig, siden du blev uddannet.
  • Du er på vej til at blive journalist, så du har brug for at vide mere.

Jep, Samfundslitteratur huser også Forlaget Ajour, der gennem mange år har udgivet bøger til praktiserende og kommende journalister. Så er der et journalistisk emne, du vil vide mere om, kan det være, vi har udgivet en bog til dig!

Har du styr på undersøgende journalistik?
Når journalister skal bedrive undersøgende journalistik (populært kaldet graverjournalistik) skal de have styr på både metoder og proces. Den undersøgende journalistiks metoder handler om alle aspekter af undersøgende journalistik. Og ikke skrevet af hvem som helst, men af garvede graverjournalister og forskere på området. Læs blandt andet om idefasen, datasikkerhed, samarbejdsgrupper, etik, research, kilder, interviewformer …

Vil du vide mere om interview?
Spørg, lyt, følg op! Det er undertitlen på Interview for journalister af Kurt Strand, der nu er ude i 4. udgave. Den nye udgave er opdateret med nye, aktuelle cases og selvfølgelig gennemskrevet grundigt. Bogen er stadig uundværlig for alle, der skal interviewe, og kommer rundt om både konkrete værktøjer, gode eksempler og praktiske anvisninger.

Hvordan ser du journalistikfagets fremtid?
Hvad gør vi ved den elendige journalistik? Det har Bedre journalistik, tak 70 korte, men velskrevne bud på. Læs om de vinkler, der interesserer dig. Læs bidraget af de skribenter, du kender. Eller ikke kender. Læs om fagets udfordring, uddannelse og udførelse.

Har du styr på podcasting?
Hvad skal der til for at lave en god podcast? Sludrende snakke, bestialske mord eller daglige nyheder? Podcastbogen viser, hvordan man forvandler en løs ide til en færdigproduceret podcast. Bogen kommer omkring alle facetter af arbejdet med lyd: programtyperne, den gode vært, sproget og speaken, interviewet, fortællingen, ideudviklingen og konceptet samt finansieringen.

Er der andre journalistiske emner, du trænger til mere viden om? Så kan det være, Forlaget Ajour har udgivet en bog om emnet.

 

right side

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik.

Ja tak til nyhedsmails fra Samfundslitteratur