LÆREBOGSPRISEN 2022 | Samfundslitteratur

Søgefelt

left side

LÆREBOGSPRISEN 2022

Igen i år udlodder vi 100.000 kr. til det bedste lærebogsforslag, som vi får tilsendt senest den 1. september (på disse vilkår).

Målgruppen skal være studerende på videregående uddannelser (korte, mellemlange og lange) eller efteruddannelser (akademi, diplom og master). Fagligt har de tidligere vindere spændt vidt. Fx vandt Lin Adrian i 2021 med et lærebogsforslag om konstruktiv konflikthåndtering, mens Iben Haves vinderforslag i 2020 handlede om analyse af lydmedier.

Måske er det i år, du skal skrive den lærebog?

Jan Brødslev Olsen (der sammen med Gitte Duus vandt en særpris i 2014) har et godt råd til dig, der skal i gang med at skrive en lærebog: ”Kom i gang med at skrive med det samme, og få lavet en tidsplan, der hele tiden følges op på. Husk også at tænke i formidling lige fra starten. det gælder både sprog og struktur. At skrive en lærebog kræver, at du sætter dig i modtagerens sted – hele tiden!”

Måske kan du også finde inspiration i de lærebogsforslag, der tidligere har vundet? Se nærmere på vinderlisten.

Vi håber, at du er blevet ansporet til at deltage i årets konkurrence om Lærebogsprisen! Husk at læse alt det vigtige om at deltage i konkurrencen.

MÅ DET BEDSTE LÆREBOGSFORSLAG VINDE!

 

 

Ja tak til nyhedsmails fra Samfundslitteratur

right side

Er du underviser ?

Få fagligt nyt direkte i din indbakke!
Læs om vores nyhedsbreve