Denne bog inviterer læseren med ind i to børn- og ungeforvaltninger for her at se nærmere på de organisatoriske rammer og deres konsekvenser for sagsbehandlingen. De empiriske data, som bogen bygger på, rummer ikke alene de professionelles, men også familiernes stemmer og giver dermed en indsigt i, hvordan organisatorisk specialisering får betydning i det konkrete sagsarbejde.

Med et historisk afsæt belyser bogen en række aktuelle aspekter ved forskellige former for organisatorisk specialisering inden for områderne børn og unge, beskæftigelse og udsatte voksne. På tværs af de forskellige praksisområder viser det sig, at den øgede specialisering på en gang indskrænker de professionelles handlerum og medfører et stigende behov for koordinering.