Hvad har spiritismens dansende borde, skiftende psykiatriske kategoriseringer, kriminalitetsbekæmpelse og livslang læring i konkurrencestaten til fælles? De er alle eksempler på praksisser, der hænger sammen med vores opfattelser af menneskets indre liv og behov.
I Psykens historier i Danmark analyserer en række bidragsydere, hvordan vores opfattelser af det åndelige har ændret sig radikalt op gennem det 20. århundrede, samt hvilken betydning disse opfattelser har haft for vores varetagelse af politiske og samfundsmæssige problemer.
De undersøger bl.a., hvordan vores håndtering af psykisk syge, børneopdragelse, uddannelse af vores børn og unge, kriminalitetsbekæmpelse, ledelse på arbejdspladsen og coaching på afgørende vis har været formet af de måder, hvorpå vi forstår og problematiserer vores indre liv.
Forfatterne viser, at forsøgene på at skabe lykkelige, produktive og velstående borgere i Danmark i det 20. århundrede er gået hånd i hånd med skiftende forståelser og måder at regulere vores sjæleliv på.
Psykens historier i Danmark
- om forståelsen og styringen af sjælelivet
Kontakt fagredaktøren
Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!
Skriv til fagredaktør Thomas Bestle på tb@samfundslitteratur.dkHar du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.
Læs om vores persondatapolitik