I årtier har det været en væsentlig del af en dansk lønmodtagerkultur at være medlem af en fagforening, og derfor har et af det danske arbejdsmarkedssystems væsentligste kendetegn været en ud fra en international målestok høj organisationsprocent.

Tilslutningen til fagbevægelsen har på sin side været forudsætningen for, at arbejdsgiverne har accepteret at regulere løn- og arbejdsvilkår gennem forhandling og indgåelse af kollektive overenskomster. 
 
De overenskomstbærende fagforeninger repræsenterer derfor grundstammen i det, vi kalder den danske arbejdsmarkedsmodel . Hvis disse organisationer udsættes for et medlemstab, vil det derfor forrykke den grundlæggende forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodels funktionsmåde. 
 
Men det er netop, hvad vi kan registrere over de seneste 10 til 15 år, og det relevante forskningsspørgsmål er derfor: hvorfor vælger mange lønmodtagere at være uorganiserede, og hvorfor har et stort antal lønmodtagere fravalgt de overenskomstbærende organisationer til fordel for ideologisk alternative organisationer?
 
Der er med andre ord sket et opbrud i danske lønmodtageres organisationsmønster, og det er derfor væsentligt at finde årsagerne til, hvorfor danske lønmodtagere orienterer sig anderledes og har skiftet præferencer, når det gælder valg henholdsvis fravalg af fagforeningsmedlemskab.
 
Denne bog bygger på unikke data fra en omfattende survey, hvis formål netop har været at kortlægge danske lønmodtageres motiver til skift eller fravalg af fagforening. 
 
Bogens formål er at kaste lys over udviklingen i den faglige organisering i Danmark. Forfatterne analyserer udviklingstrækkene i den danske arbejdsmarkedsmodel de sidste tiår for at vurdere sammenhængskraften i modellen bevæger vi os mod en fastholdelse af de kollektive elementer, og styrkes fællesskaberne, eller er tendensen snarere, at markedskræfterne tager over, og lønmodtagerne handler hver for sig?