I denne forkortede og omarbejdede udgave af forfatterens sociologiske doktordisputats udvikles et socialt begreb om sygdom som en del af hverdagslivet.

Sygdom beskrives teoretisk og empirisk som et samspil mellem en person og en situation snarere end som en egenskab ved personen selv.

I stedet for lægeligt defineret sygdom - udtrykt i diagnoser - er udgangspunktet hverdagslivets symptomer, det vil sige de konkret sansede, allestedsnærværende kropsfornemmelser, som alle mennesker oplever i dagligdagen: træthed, smerter, ømhed, svimmelhed, uro, kramper, stivhed mm.

Forfatteren påviser et potentiale i hverdagens sygdomshandling til regulering og kontrol af symptomers og sygdommes forløb, et potentiale der kan realiseres, når de nødvendige forudsætninger i form af ressourcer og handlerum foreligger.

Empirisk dokumenteres et veludviklet folkeligt videns- og handlingssystem, hvad angår en udbredt folkesygdom - ryglidelser, og teoretisk argumenteres for, at sådanne videns- og handlingssystemer er aktive i andre sygdomsforløb.

Social sygdomsteori - et situationelt perspektiv er et argument for, at professionel behandling og forebyggelse fremover i langt højere grad må tage udgangspunkt i den enkelte persons situation og erfaringer, end det nu er tilfældet.