Det modernes tænkere har længe hævdet religionens undertrykkende kraft og forudsagt dets snarlige sammenbrud. Men trods hundrede års religionskritik, trives religionen fortsat - ikke mindst i disse år. En forklaring på religionens overlevelse kan findes i nutidig filosofi, hos Niklas Luhmann og hans systemteori. Ifølge denne forudsætter forståelse af religionen og menneskers forudsatte religiøsitet, at man ser på religionen som et system. Religionen må forstås på dens egne præmisser frem for i forhold til dens funktion. Som denne bog viser, har dette ligget uden for religionskritikkens begrænsninger. Samlet er bogen således en filosofisk refleksion over, hvorfor religionskritikken ophørte, og hvordan religionen atter blev meningsfuld.