Kommunalreformen har gjort vejen til rådhuset længere. Især i de nye yderområder er afstanden mellem politikere og borgere blevet større. Frem for at være det naturlige omdrejningspunkt for borgerinddragelse og lokalt demokrati opfattes kommunerne i stigende grad som et ekspeditionskontor for statslige politikker.
 
Som et modtræk til denne beklagelige udvikling er mange danske kommuner begyndt at skabe lokale demokratistrategier, der forsøger at bringe lokalpolitikken ud til borgerne og borgerne ind i lokalpolitikken. For eksempel gennem skabelsen af netværksbaserede arenaer for borgerinddragelse.
 
Der er tale om et tredje generations lokaldemokrati , som går videre end brugerbestyrelser og lokaludvalg. De netværksbaserede arenaer tilbyder borgerne en åben og ubureaukratisk mulighed for at få indflydelse på lokalpolitikken. Samtidig kobler de partshaverdemokratiet tæt sammen med det repræsentative demokrati.
 
Forfatterne giver tre forskellige empiriske eksempler på netværksbaserede deltagelsesarenaer og evaluerer deres bidrag til en mere effektiv og demokratisk styring.

Nærdemokrati efter kommunalreformen er et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan vi sikrer et lokalt demokrati baseret på aktiv deltagelse og folkeligt engagement. Der er desuden gode råd at hente om betydningen af institutionelt design og metastyring for en succesfuld borgerinddragelse.