Bogcover til Arbejdspladsen som læringsmiljø

Arbejdspladsen som læringsmiljø

Læring på arbejdspladsen er kommet i fokus både nationalt og internationalt som et stadigt vigtigere svar på videnssamfundets hurtigt eskalerende behov for kompetenceudvikling. Selvfølgelig kan arbejdspladslæring ikke erstatte de formaliserede erhvervs- og efteruddannelser, men arbejdspladsen er godt på vej til at blive en væsentlig arena for læring. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det er for en læring, der foregår, formelt og uformelt, og hvordan læringen kan styrkes, så den både udvikler arbejdspladsen og medarbejderne. Med fokus på to centrale begreber, læringsmiljø og læringsformer, præsenterer antologien en række erfaringer med forskellige former for praksislæring, iscenesat læring, refleksiv læring og facilitering af læring på arbejdspladsen. Erfaringer, der er baseret på forsknings- og udviklingsarbejder samt forskellige former for konsulentarbejde. Desuden diskuteres det, hvilke forudsætninger der samfundsmæssigt fremmer og hæmmer mulighederne for læring på arbejdspladsen, herunder informationsteknologiens betydning. Antologien henvender sig til såvel praktikere som forskere inden for feltet. Arbejdspladsen som læringsmiljø er den fjerde udgivelse fra Learning Lab Denmarks forskningskonsortium Workplace Learning. Konsortiet gennemfører i perioden 2001-2004 et større forskningsprogram, der udforsker læreprocesser på arbejdspladsen og i samspillet mellem arbejdspladser og det formelle uddannelsessystem. Forskningsprogrammet er finansieret af Undervisningsministeriet og fokuserer primært på de kortuddannedes problemstillinger

Køb bogen

  • E-bog (Vitalsource bookshelf)
    1. udgave (2004), 215 sider
    ISBN: 9788778674593
    Academic Books
    107,-
    Buy this product

Pensumeksemplar

Som underviser har du mulighed for at anmode om et digitalt pensumeksemplar af denne titel

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktør Thomas Bestle på tb@samfundslitteratur.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik