Howard Gardners teori om de mange intelligenser har påvirket synet på børns udviklingsmuligheder i skolen og i børneinstitutioner verden over. Det er i dag en selvfølge i de pædagogiske miljøer, at børn har mange intelligenser.

I bogen introducerer Mogens Hansen, Per Fibæk Laursen og Anne Maj Nielsen teorien om de mange intelligenser og placerer den i en psykologisk, en pædagogisk og en dannelsesmæssig sammenhæng. De peger på, at teorien om de mange intelligenser rummer en optimistisk og positiv udfordring for arbejdet med børns læreprocesser.

Samtidig rummer teorien med sin forståelse af barnets intelligensudvikling som et individuelt projekt en række åbenlyse farer for hyper-individualisering og misforstået intelligens-pædagogik.

Forfatterne giver en analyse af teoriens nutidsbetydning for det pædagogiske arbejde med børn sat over for traditionelle opfattelser af intelligens og læring, og der gives eksempler fra indskolingsmiljøet på muligheder og begrænsninger i arbejdet med en praktisk pædagogik ud fra de mange intelligenser.

Bogens sidste afsnit indeholder en rundbordssamtale mellem de tre forfattere og bogens tilrettelæggere, hvor forfatterne uddyber deres personlige syn på teorien om de mange intelligenser og nuancerer deres egne forestillinger og kritikpunkter over for teoriens anvendelse i pædagogiske miljøer.