Vi har computere i vores biler og køleskabe, på vores håndled, skriveborde og i vores telefoner. Men hvordan og hvorfor er de blevet udviklet? Hvordan virker de – og kan vi stole på dem? Computere og informationsteknologi er rygraden i det moderne liv. Det har givet dataloger og it-professionelle en central rolle i samfundet, men også et større ansvar.
Algoritmer og ansvar. De datalogiske fags videnskabsteori giver en sammenhængende fremstilling af datalogiens videnskabsteori. Bogen starter med at undersøge, hvilken form for videnskab datalogi egentlig er. Er det ingeniørkunst eller anvendt matematik? Bogen følger algoritmebegrebet fra babylonske stentavler til sociale medier, og den undersøger baggrunden for de programmeringssprog, vi bruger i dag. Bogen ser på computerens rolle i big data-modellering og på de forskellige forsøg, man siden 1950’erne har gjort for at få computere til at tænke. De erkendelsesteoretiske analyser af teknologien viser dens styrke, men afslører også nogle fundamentale begrænsninger i forhold til, hvor sikker computerteknologi kan blive. Med det afsæt diskuterer bogen i de sidste kapitler, hvilket etisk og socialt ansvar IT-professionelle har for den teknologi, de er med til at udvikle. Hvad gør man, hvis man er ansat til at udvikle et produkt, man ikke vil give til sine egne børn?
HENRIK KRAGH SØRENSEN, cand.scient. i matematik og datalogi, ph.d. i matematikkens historie. Henrik er professor ved Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i de datalogiske og matematiske fags videnskabsteori og historie. I sin forskning kombinerer Henrik sin datalogiske baggrund med sin aktuelle forskning til at bruge big data og machine-learning i undersøgelser af filosofiske og historiske spørgsmål. Igennem foredrag, bøger og artikler rettet mod et bredt publikum og ungdomsuddannelser har Henrik bidraget til formidling af især matematikkens historie og videnskabsteori, bl.a. med udgivelsen Tal fra 2017 (i serien Tænkepauser).
MIKKEL WILLUM JOHANSEN, cand.mag. i filosofi med matematik som bifag, ph.d. i matematikkens filosofi. Mikkel er lektor ved Københavns Universitet, hvor han underviser, vejleder og forsker i videnskabsteori med særligt fokus på forskningsetik og de formelle fags filosofi. Udover sit videnskabelige virke har Mikkel bidraget til den offentlige debat om videnskab med interviews og talrige formidlende artikler i medier som Aktuel Naturvidenskab og Videnskab.dk. Siden 2023 har Mikkel været fast bidragyder til Weekendavisen med klummen Forskerfejden, hvor han skriver om forskningspolitiske og -etiske kontroverser.
