Bogcover til Børns kulturoplevelser
Kig i bogen

Børns kulturoplevelser

Et udviklingspsykologisk perspektiv

Efter at have været trængt i baggrunden i en årrække er æstetik og kultur kommet tilbage i pædagogikken i vuggestuer og børnehaver. Ofte begrundes det med, at kunstnerisk-æstetiske oplevelser og aktiviteter har en positiv betydning for børns udvikling. Det er dog et åbent spørgsmål, hvordan mødet med æstetik og kultur ser ud fra et børneperspektiv, og hvordan det konkret får betydning for børns udvikling.

Denne bog forsøger at nærme sig et svar. Gennem tætte observationer af vuggestue- og børnehavebørns oplevelser med forskellige æstetiske kulturformer undersøger bogen, hvad der sker i dette møde, og særligt hvordan det kan få betydning for børns følelsesmæssige og sanselige udvikling.

Bogens gennemgående perspektiv er psykodynamisk udviklingspsykologi, der sætter fokus på, hvordan mennesker udvikler sig gennem relationer og samspil. Udviklingspsykologien bruges bogen igennem til at forstå det samspil mellem børn og voksne, som finder sted, når der fortælles eventyr, når man synger sammen, når børn laver billedkunst, når børn er med til en danseforestilling, eller når Steiner-pædagoger bruger ritualer til at skabe fortryllelse af daginstitutionens hverdag.

Bogen giver en indføring i moderne udviklingspsykologi med fokus på kulturoplevelse og følelsesmæssig udvikling. Den omfatter desuden en introduktion til spædbarnsobservation som en forskningsmetode, der blandt andet kan bruges til at observere børns kulturoplevelser.

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for børns møder med kultur og æstetik, og hvad dette betyder for deres udvikling. Især pædagoger samt undervisere, studerende og forskere inden for pædagogik, kultur og æstetik vil have glæde af bogen.

Thomas Gitz-Johansen (f. 1971) er ph.d. og lektor i pædagogik og uddannelsesforskning på Roskilde Universitet og tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning (CeDif). Han har i en årrække forsket og undervist i omsorgen for småbørns udvikling og trivsel. Senest har han forsket i børns æstetiske kulturoplevelser. Han er i øjeblikket involveret i et forskningsprojekt om pædagogisk omsorg i dagtilbud og på pædagoguddannelsen. Han er desuden uddannet jungiansk psykoanalytiker ved Jung Instituttet i København og har egen psykoterapeutisk praksis.

Køb bogen

  • Bog (Softcover m. flapper)
    1. udgave (2025), 206 sider.
    ISBN: 9788759343647
    Academic Books
    219,-
    Buy this product

Indholdsfortegnelse

NB: For en mere udførlig indholdsfortegnelse, vælg 'Kig i bogen' herover.

Indledning · Er kultur og æstetik godt for børn? 9

Kapitel 1 · Et udviklingspsykologisk perspektiv på kulturoplevelse 15

Kapitel 2 · Billedkunst som facilitering af selvudfoldelse 35

Kapitel 3 · Sanselighed og “magi” i samtidsdans 71

Kapitel 4 · Eventyrfortælling som en fælles følelsesrejse 101

Kapitel 5 · Sang som fælles følelsesmæssig omsorg 117

Kapitel 6 · Fortryllelse gennem eventyr og ritualer 133

Kapitel 7 · Børns kulturoplevelser – konklusioner og perspektiver 165

Kapitel 8 · Metode til observation af børns fælles kulturoplevelser 171

Appendiks A · Guide til selv at lave observationsstudier 179

Appendiks B · Begrebsforklaring 185

Litteraturliste 191

Stikordsregister 205

Køb for Buy this product

Pensumeksemplar

Som underviser har du mulighed for at anmode om et pensumeksemplar af denne titel

Gratis læseprøve

Du kan finde en kort læseprøve samt bogens indholdsfortegnelse her

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktør Thomas Bestle på tb@samfundslitteratur.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik