Hvordan bliver noget udnævnt til kulturarv – eller ligefrem verdensarv? Hvem bestemmer, hvad der er værd at bevare, og hvad der skal glemmes? Hvordan håndterer vi de dele af fortiden, der ikke vækker stolthed, men snarere skam, skyld eller vrede? Og hvordan kan man, på solid akademisk grund, analysere de kampe, de følelser og den kraft, der knytter sig til sporene fra fortiden?

Kulturarvens kraft indfører læseren i det tværfaglige studie- og forskningsfelt critical heritage studies. Bogen går tæt på de kampe, følelser og magtforhold, der præger nutidens kulturarvsdebatter, fra krav om repatriering af plyndrede genstande til kontroverser om statuer og mindesmærker.

Med eksempler fra hele verden – fra Scott Hytte ved Antarktis, over amerikanske borgerkrigs-reenactments til memeproduktion i Grønland – giver bogen både historisk kontekst, analytiske redskaber og konkrete metoder til at forstå kulturarvens politiske og følelsesmæssige kraft. Den undersøger også, hvordan kulturarv ikke kun er noget, vi arver, men noget, vi skaber og fortolker i nutiden.

Bogens primære målgruppe er studerende på videregående uddannelser, der beskæftiger sig med kulturarv og historiens rolle i samtiden, og som har brug for overblik og pejlemærker i den bugnende internationale litteratur på området.