Bogcover til Håndbog i pressearbejde

Håndbog i pressearbejde

- et forsvar for presserådgiveren

Presserådgivere bliver ofte betragtet som skruppelløse omdømmespekulanter og kolde hænder, der uden videre vil kunne undværes, ikke mindst i det offentlige. Men denne bogs forfattere ser det anderledes.

Med Håndbog i pressearbejde får du de vigtigste redskaber til at stille din organisation bedst muligt i medieomtalen. Samtidig giver forfatterne deres forsvar for, hvorfor presserådgivning – dygtigt og ansvarligt udført – er et gode for den offentlige debat. Intet mindre.

Når formidlingen er åben, ordentlig og til at forstå, beriger professionelt pressearbejde folkestyret. Så bliver kommunikationsmedarbejdere en gave for vores demokrati og ikke den hindring eller stopklods, som nogle gennem tiden har yndet at karakterisere presserådgivere, spindoktorer og kommunikationsmedarbejdere som.

Forfattertrioens tilgang til kommunikationsarbejdet er, at det er et praktisk og enkelt håndværk. Ikke et langhåret, akademisk skoleridt i smarte modeller og fikse amerikanske buzzwords med en kæmperegning på toppen. Plus moms.

I presserådgivning er telefonen dit vigtigste redskab. Du skal gøre ting i stedet for at skrive lange strategiske kommunikationsplaner, der glemmes i en skuffe, når lokummet brænder. Tilgængelighed og åbenhed er befordrende for både den demokratiske samtale og for dem, du arbejder for.

Det er blot nogle af de mange råd fra bogens forfattertrio, der tilsammen har over 40 års erfaring fra så forskellige steder som Dansk Folkeparti, Enhedslisten, forskellige ministerier og flere interesseorganisationer. Håndbog i pressearbejde er ikke en færdig facitliste, men deres bedste bud på en håndbog, som har manglet.

Køb bogen

  • Bog (Softcover m. flapper)
    1. udgave (2025), 214 sider.
    ISBN: 9788775720330
    Academic Books
    225,-
    Buy this product

Pensumeksemplarer ikke til rådighed

Det er ikke muligt at anmode om pensumeksemplarer af denne titel

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktør Linnea Edström på lie@samfundslitteratur.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik