Hvad er betingelserne for at deltage?

Læs om målgruppe, rettigheder og udgivelsestidspunkt. English version below.

 

Målgruppe
Bidraget skal henvende sig til studerende på videregående uddannelser (korte, mellemlange og lange) eller efteruddannelser (akademi, diplom og master). Vi modtager forslag bredt inden for samfundsvidenskaberne, humaniora, natur- og sundhedsvidenskaberne, og dit forslag kan henvende sig til både dansksprogede og engelsksprogede uddannelser. 

Du kan se Samfundslitteraturs forskellige fagområder og udgivelser her.

 

Rettigheder
Samfundslitteratur betinger sig ret til udgivelse af alle indleverede forslag. Det betyder, at Samfundslitteratur også kan vælge at skrive kontrakt på forslag, som ikke er blandt prisvinderne. Vi giver svar til alle ansøgere - inden kåringen af vinderen medio november - hvorvidt forslaget udgives.

Afviser Samfundslitteratur projektet, er ansøger frit stillet til at udgive forslaget hos andre forlag.

Forslag som er kontraktbundne eller indleveret til andre forlag, kan ikke komme i betragtning til Lærebogsprisen.

Du kan heller ikke deltage i konkurrencen med forslag, der allerede har fået tilsagn om publicering hos Samfundslitteratur, eller forslag, vi allerede har givet redaktionel feedback på (mht. indhold, struktur m.m.), kan heller ikke komme i betragtning.

 

Udgivelsestidspunkt
Vinderen af Lærebogsprisen forpligter sig til at levere det endelige manuskript senest 1. februar 2028. 

Skulle det mod forventning vise sig, at ingen af de indkomne forslag findes udgivelsesegnede, forbeholder vi os ret til ikke at uddele årets pris.

 

MEN DU SKAL LIGE VIDE LIDT MERE FØRST:

Sådan deltager du
Her kan du læse om, hvordan du deltager, og hvad dit lærebogsforslag skal indeholde for at komme i betragtning.

Hvordan bedømmes forslaget?
De indsendte forslag bedømmes af en jury. Klik for at læse mere om juryen og deres kriterier.

Tidligere vinderprojekter
Læs om de tidligere vindere af Lærebogsprisen. Lærebogsprojekterne har gennem årene været bredt og godt fordelt på fag og uddannelser.

Har du spørgsmål

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik

Kontakt os

Samfundslitteratur
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg C
CVR DK 27 48 51 11
info@samfundslitteratur.dk
+45 44 22 38 80