I 1962 udkom Jürgen Habermas’ første bog, Borgerlig offentlighed, der på baggrund af social- og begrebshistoriske undersøgelser diskuterede offentlighedens betydning for meningsdannelsen i liberale demokratier. Bogen blev hurtigt en af de store klassikere i det 20. århundredes sociologi og viste nye veje for historie- og socialvidenskaberne. Nu har internettet, de digitale medier og populismens trussel fået den 94-årige tyske stjernefilosof til at vende tilbage til sit gamle tema.

I sin nye bog beskæftiger han sig med de nye medier og deres platformsstruktur, der i stigende grad trænger de traditionelle massemedier – som udgjorde kernen i den gamle ‘borgerlige offentlighed’ – i baggrunden. Habermas mener, at det har graverende konsekvenser for den politiske debat og meningsdannelse, der i stigende grad foregår i lukkede, selvbekræftende kredsløb, hvor der ikke stilles høje krav til informationernes kvalitet og lødighed.

Alligevel insisterer tysk filosofis nestor på, at det ikke er en mulighed at give køb på oplysningstidens liberale idealer i en tid, hvor både den private integritet og det politiske demokrati er udfordret.

Respektindgydende, at Habermas – 60 år efter gennembrudsværket om ‘den borgerlige offentlighed’ – skriver en bog om de nye sociale medier, der både deformerer og privatiserer den politiske offentlighed og muliggør moderne statsborgeres viljes- og meningsdannelse.  
Steen Nepper Larsen

Bogen undersøger den moderne kommunikationsverden og dens betydning for demokratiet. Dens analyse af en ny offentlighed, der er påvirket af digitale medier og dens perspektiver på demokratiets fremtid og samfundets udvikling gør den relevant på en lang række uddannelser.
Jesper Tække