Hvis transformation er tidens svar, hvad er da spørgsmålet?
Den danske velfærdsstat er under transformation. Offentlige organisationer formulerer visioner, lægger strategier og anvender koncepter, der udtrykker ønsker og håb om grundlæggende transformative forandringer af samfundet. Det gælder koncepter som radikal innovation, adaptive algoritmer, agile strategier, teknologisk disruption og potentialitetsledelse. Tidens ledelsesudfordringer handler om netop tid og forhåbninger om en radikal anden fremtid.
‘Transformation’ betyder om-formning eller om-dannelse i modsætning til begrebet ‘reform’, der betyder genetablering af den oprindelige form og orden. Transformation er i dag et ideal om forandringer så dybe, at også stedet, hvorfra der skabes forandringer, omformes. Transformationsledelse handler om at gøre sig åben og modtagelig for en endnu ukendt fremtid. Vi ved ikke helt, hvad der kommer. Vi ved kun, at det, der er, skal forsvinde for at give plads til det nye. Transformation med henblik på transformation skaber en permanent form for midlertidighed. Det er stabilitetens nye form.
TRANSFORMATIONENS POLITIK benytter sig af to gennemgående greb. Det diskurspolitiske greb, hvor vi spørger til det politiske i det aktuelle fokus på transformation. Og det samtidsdiagnostiske greb, der spørger til den tendens i tiden, der bærer transformationsbegrebet frem. Hvis transformation er tidens svar, hvad er da spørgsmålet? Hvad sætter det på spil? Hvad sker der med organisation og ledelse, når idealet er konstant transformation? Findes der et sted, hvorfra transformation kan styres, når nu intet undslipper dens logik?
Bogen henvender sig til den refleksive leder, der ikke lader sig spise af med generiske ledelsesmodeller, men søger efter en dybere forståelse af, hvordan tidens transformationsideal former nye ledelsesrum. Den inviterer ligeledes den samfundskritiske læser til at tænke med og finde nye vinkler på, hvad transformationsbegrebet markerer i den politiske debat om reformer og ledelse til tiden.