Lyt til Velfærdsillusionen

Her kan du købe Velfærdsillusionen som lydbog: https://www.saxo.com/dk/velfaerdsillusionen_nick-allentoft_lydbog-download_9788797145906

Danmark bliver hyldet verden over som et mønstersamfund. Et trygt og velstående samfund, som sikrer lige vilkår for alle og tager hånd om dem, der snubler. Det er en model, som over årtier har samlet bred opbakning blandt danskerne. Den model er nu truet indefra.

I Velfærdsillusionen. Om et samfund i krise viser Nick Allentoft med tal, undersøgelser og statistikker, hvordan velfærdssamfundet slet ikke leverer, hvad vi tror og ønsker. Han tegner et billede af et mønstersamfund præget af kaos, lappeløsninger og udfordringer i et sådant omfang, at forestillingen om det trygge velfærdssamfund fremstår som en illusion.

Stadig flere borgere oplever sig udsatte, marginaliserede og ladt i stikken i en grad, så nogle vælger at tage deres eget liv, mens andre mobiliserer sig i vrede mod en fælles fjende; den velfærdsstat, som skulle hjælpe dem. I bogen møder vi frustrerede borgere, der ikke kan få den hjælp, de har brug for, men også desillusionerede medarbejdere, der ikke kan levere den hjælp, borgerne har brug for, resignerede ledere og rådvilde politikere, der styrer efter økonomiske måltal uden at vide, om det gavner borgerne.

Bogen rummer en tankevækkende diagnose af de skjulte kriser, som utæmmet risikerer at føre til et opgør med det velfærdssamfund, som det store flertal ønsker og tror, at vi har, og som de betaler til med et af verdens højeste skattetryk.

Det står klart, at der er behov for at nytænke den danske velfærdsmodel, hvis den skal bestå.

__________

Tre gensidigt forstærkende kriser skaber velfærdsillusionen:

Socialkrisen: Socialt udsatte borgere i behov for hjælp har stadig vanskeligere ved at få den, ikke mindst takket være et uoverskueligt regelværk og administrativt kontrolregime, hvis mål er at tilfredsstille måltal og budgetter, ikke menneskelig trivsel og tryghed.

Ledelseskrisen: Offentlige ledere resignerer og opgiver at lede medarbejderne for at løse velfærdens kerneopgaver til fordel for at administrere et voksende antal regler og rapportere om processer, uanset om resultatet af dem virker for borgerne eller ej.

Demokratikrisen: Politikere fravælger vanskelige løsninger på den administrative kompleksitet, som kvæler velfærden, og fokuserer på planer, der gavner udvalgte vælgergrupper, uanset om de virker eller ej, hvilket svækker vælgernes tillid til demokratiet.

Fælles for de tre kriser er, at de styrker en voksende bureaukratisk velfærdsstat, hvor systemer er vigtigere end mennesker. Perspektivet er, at bristede illusioner fører til opgør med og afvikling af det velfærdssamfund, som det store flertal ønsker, tror, vi har, og betaler til.