Forord 9
Indledning og
læsevejledning 11
     Evaluering er et element i skolens
fag og undervisningspraksis 12
     Evaluering er mangt og meget 12
     Politisk fokus på konkurrenceevne og
kvalitet 14 
     Selvevaluering i nutidens skole 15
     Læsevejledning 16
DEL 1
EVALUERINGSTENDENSER I POLITIK OG FORSKNING 19
KAPITEL 1
Evaluering og selvevaluering i skolen 21
     Fra et ønske om bedre vurderinger
til et ønske om dygtigere børn 21
     Evaluering: Et sympatisk, men
magtfuldt redskab 24
     Evaluering af eller for læring? 25
     Selvevaluering i en dansk
skolekontekst 30 
     Selvevaluering som
forskningsgenstand 31 
     Med fokus på børnene 32
     Bogens placering i forskningsfeltet
34
KAPITEL 2
Skolepolitik mellem undervisning og læring 37 
     Selvevaluering er en del af et
større skolepolitisk felt 38 
     Nye forståelser ind i politikken 40
     Undervisningsdifferentieringens
følgesvende: Evaluering og individuel vejledning 41
     Angsten for læringsmangel 44 
     Selvevaluering 47
     Fra obligatoriske til vejledende mål
48
Opsamling på del 1 51 
     Forslag til videre læsning 52 
     Forslag til studieøvelser 53
DEL 2
PÅ BØRNENES SIDE 55
KAPITEL 3
Når børnenes faglige kundskaber evalueres 57 
     Praksiseksempel 1: Selvevaluering
som rutineret praksis 58 
     Utydelige intentioner 62
     Mestringsforventninger og strategier
for deltagelse 63 
     Selvevaluering og social
sammenligning 64 
     Læringsmiljø og evalueringskultur 66
     Med sig selv som indsats 68
     Praksiseksempel 2: Gæt, hvad læreren
tror, du kan 69 
     Selvevaluering af faglige mål –
forestillinger om dygtighed 72
KAPITEL 4
Når værktøjerne tages i brug 75
     Praksiseksempel 3: Logbog som værktøj til
selvevaluering 75 
     Deltagelse udspændt mellem faglige
krav og sociale positioner 82
     Logbogen som styringsteknologi 84
     Praksiseksempel 4: Portfolio som
værktøj til selvevaluering 86
     Fællesskabende undervisning 90
     En mulighed for blær: Deltagelse som
performance 93 
     Lærerfaglig evalueringspraksis 95
KAPITEL 5
Når selvevaluering sniger sig ind i skole-hjem-samarbejdet 97 
     Praksiseksempel 5:
Skole-hjem-samtaler med portfoliopræsentationer 99 
     Rammesætning af skole-hjem-samtalen
99
     Skoledygtighed 101
     Deltagerpositioner i skole-hjem-samtalen
105 
     Praksiseksempel 6: Styrkede
deltagelsesmuligheder 110
     Portfoliosamtalens magtstrukturer
112
KAPITEL 6
Når børnenes personlighed gøres til genstand for evaluering 115
     En naturlig del af undervisningen 116
     Humør og vrede er noget, vi sætter
ord på 118 
     Praksiseksempel 7: Hvordan har jeg
det egentlig i dag? 119 
     En sårbarhedsskabende praksis 121
     Du er på, om du vil det eller ej 123
     Praksiseksempel 8: "Så ved I,
hvordan I er" 124 
     Glidninger i skolens
evalueringsformer 131
Opsamling på del 2 133
     Forslag til videre læsning 136 
     Forslag til studieøvelser 136
DEL 3
LÆRERFAGLIG EVALUERINGSDIDAKTIK 143
KAPITEL 7
Læring handler da om at kunne vurdere sig selv? 145
     Kan børn reflektere over deres
udbytte af undervisningen? 146 
     Hvad skal klassens børn vide om sig
selv og hinanden – og hvorfor egentlig? 149
     Børn med ondt i maven eller "i
sikkerhed" bag gardinet 150 
     På kant med skolens krav 152
     Skoledygtighed handler om at kunne
dele ud af sig selv 153 
     Alsidighed i undervisningen 154
     Etik og hensigtsmæssighed 156 
     Lærerfaglige dilemmaer og muligheder
156 
     Evalueringskoncepter og
lærerfaglighed 157 
     Kritisk evalueringskultur 158
     På vej mod en inkluderende
evalueringskultur 161
KAPITEL 8
Inkluderende evalueringsdidaktik involverer samarbejde 163
     Når klasseteamet arbejder med
evaluering 165
     Når fagprofessionelle evaluerer
undervisning i fællesskab (co-teaching) 167
     Når fagteamet arbejder med evaluering
168 
     En model til kollektive evalueringer
169
Litteratur 173
BILAG 1
Udsagn til evalueringsdiamanten 181
BILAG 2
Situationskort til refleksionspil 183 
Indeks 189