Simmel - sociologiens eventyrer

En af den moderne sociologis grundlæggere. Og på samme tid disciplinens evige outsider og hemmelige tip. I 2018 var det 100 år siden, den tyske sociolog Georg Simmel (1858-1918) døde. Alligevel fremstår hans analyser og essays endnu i dag friske og spændstige, med en overrumplende originalitet og aktualitet. Det kan man forvisse sig om i dette udvalg af tekster af og om Simmel.

I bogens første del præsenteres en perlerække af Simmels egne tekster, mange af dem for første gang på dansk. De kredser om menneskers erfaring af det moderne liv i storbyen, og denne centrale interesse hos Simmel udmøntes i sociologiske udlægninger af så forskellige fænomener som pengene, måltidet, moden, den fremmede, selskabeligheden og sporvognen. Men det drejer sig også om kunsten og landskabet, om skuespilleren og eventyret og selve sociologiens problem. Der er meget at komme efter, når man først åbner op for den veritable skatkiste af sociologiske indsigter og tværfaglige ekskursioner, som Simmels skrifter udgør.

Gennem 10 nye læsninger af en række forskellige facetter af Simmels omfangsrige værk genintroduceres han i bogens anden del i sin nutidige relevans. Bidragyderne kommer fra en bred vifte af fagdiscipliner, og deres interne mangfoldighed afspejler Simmels egen akademiske alsidighed og tilsyneladende umættelige nysgerrighed på verden omkring ham. Simmel kunne ikke have forudset de sociale medier, dating-kulturen, konkurrencestaten og de mange andre senmoderne fænomener, der dukker op i bogens anden del, men man kan alligevel blive meget klogere også på vores egen tid ved at se på den med det blik, der kommer fra sociologiens eventyrer: Georg Simmel.

Køb bogen

  • Bog (Softcover)
    1. edition (2019), 447 pages
    ISBN: 9788776831721
    Buy this product
  • E-bog (Vitalsource bookshelf)
    1. edition (2019), 447 pages
    ISBN: 9788776831752
    Academic Books
    301,-
    Buy this product

Anmeldelser

Medier

"Resultatet er blevet et skatkammer af en bog, spændende fra storbyen til moden, måltidet, pengene, samlivet, det erotiske eventyr og pengetransaktionernes verden. For slet ikke at tale om alle de frugtbare metateoretiske grundspørgsmål, som Simmel sendte afsted som kuglelyn til eftertidens sociologi." -  Steen Nepper Larsen, Information.

"Det underliggende budskap gjennom hele det danske bokprosjektet er at forskere må unngå å stivne i sine respektive nisjer og disipliner, og at de som Simmel anstrenger seg for å gjøre samfunnsvitenskap både intellektuelt underholdende og eksistensielt vedkommende. Akkurat det har denne boka vist og klart og det i den grad at den også har stimulert undertegnedes egne essayistiske sveip." -  Anne Krogstad (Univ. Oslo) , Sosiologen.

Køb for Buy this product

Pensumeksemplar

Som underviser, har du mulighed for at anmode om et eksemplar af denne titel

Gratis læseprøve

Du kan finde en kort læseprøve samt bogens indholdsfortegnelse her

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktør Birgit Vrå på bv@samfundslitteratur.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik