Bogcover til It-sikkerhed i praksis
Kig i bogen

It-sikkerhed i praksis

En introduktion

Trusler, sårbarheder, risikoanalyse og risiko for cyberangreb er nutidige vilkår. It-professionelle og studerende på videregående uddannelser får med It-sikkerhed i praksis en grundbog, der tager udgangspunkt i de trusler, som organisationer dagligt er udsat for, og i de sårbarheder, der ofte er i både de tekniske systemer, i organisationen og i det fysiske miljø – sårbarhed over for fx phishing, ransomware, vira, spoofing og hacking.

Denne bog ruster læseren til alle aspekter af arbejdet med it-sikkerhed; beskyttelse mod og bekæmpelse af cyberangreb i virksomheder og organisationer – både teknisk og organisatorisk.

Bogen bruger et internationalt standardiseret vokabular og klæder læseren på til at indgå i en professionel it-sikkerhedssammenhæng. De tekniske problemstillinger i relation til computersystemer, netværk og mobile enheder er i fokus, da disse problemstillinger fylder stadig mere i virksomheder og organisationer.

It-sikkerhed i praksis – en introduktion giver, ved at introducere til hacking og penetration testing med Kali Linux, indblik i, hvordan hackere kompromitterer it-systemer i praksis. Ligeledes giver den indblik i offensive og defensive tilgange til it-sikkerhed i opbygningen af effektive forsvarsværker. Andre emner er udviklingen af sikker software og sikring af netværk, cloud og data i it-infrastrukturer.

Bogen forener den tekniske vinkel med den organisatoriske it-sikkerhed – herunder hvilke metoder organisationer kan benytte sig af for at forbedre og styre den overordnede sikkerhed med udgangspunkt i ISO 27001.

Til støtte i undervisning i fag inden for it-sikkerhed har bogen gennemgående cases, øvelser og onlineressourcer. Hjemmesiden it-sikkerhedsbogen.dk supplerer bogen med slides, opdateringer og rettelser.

ANDRÁS ÁCS PEDERSEN er lektor på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi i it og digital kommunikation og har erfaring som iværksætter i firmaet iMotions og som webchef på TV2 ØST. András er uddannet procesorganisatør og multimediedesigner og har en bachelor i medialogi samt en mastergrad i oplevelsesledelse. Han er en passioneret underviser inden for it-relaterede emner som it-sikkerhed, programmering og user experience.

KARSTEN DAHL VANDRUP er akademiingeniør EE og lektor på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi. Karsten har i en årrække arbejdet med it-sikkerhed i både undervisning og praksis, og han er forfatter til Innovation og teknologioverførsel fra Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Han har haft ledende stillinger i industrien i en årrække, bl.a. i Nokia OYJ i Finland og Litepoint Inc. i Californien. Karsten er specialist i it-governance og it-sikkerhedsledelse. Han er certificeret Chief Information Security Officer af EXIN.

Køb bogen

  • Bog (Softcover m. flapper)
    1. udgave (2022), 467 sider
    ISBN: 9788759339299
    Academic Books
    439,-
    Buy this product
  • E-bog (Vitalsource bookshelf)
    1. udgave (2022), 467 sider
    ISBN: 9788759340592
    Academic Books
    336,-
    Buy this product

Anmeldelser

Medier

"Fine illustrationer hjælper pænt med til at forklare stoffet, og tabellerne over koncepter eller klassificeringer af sikkerhedsproblemer vil utvivlsomt også bringe læseren hen til at overskue det ret store begrebsapparat." – ib.dk

Indholdsfortegnelse

NB: For en mere udførlig indholdsfortegnelse, vælg 'Kig i bogen' herover.

Forord 17

Indledning 21

DEL 1 ∙ TRUSLER OG RISICI

1. It-kriminalitet og trusler fra cyberspace 35

2. Sårbarheder i informationssystemer 65

3. Risikoanalyse og risikostyring 89

DEL 2 ∙ TEKNISKE FORANSTALTNINGER

4. Beskyttelse af it-systemer 103

5. Udvikling af sikker software 187

6. Praktisk kryptografi 235

7. Hacking og penetration testing med Kali Linux 285

DEL 3 ∙ ORGANISATORISKE FORANSTALTNINGER OG IT-SIKKERHEDSLEDELSE

8. Organisatoriske foranstaltninger 355

9. Information Security Management Systems (ISMS) 377

10. General Data Protection Regulation (GDPR) 401

11. Etik og it-sikkerhed 429

12. Appendix – It-sikkerhed i casevirksomheden Hamilton 443

Citerede værker 451

Stikordsregister 461

Køb for Buy this product

Pensumeksemplar

Som underviser har du mulighed for at anmode om et pensumeksemplar af denne titel

Gratis læseprøve

Du kan finde en kort læseprøve samt bogens indholdsfortegnelse her

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktør Henrik Schjerning på hs@samfundslitteratur.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik