Bogcover til Læren om trivsel

Læren om trivsel

- sociologiske nærbilleder af lærertrivsel i praksis

"Det bedste ved at være lærer, det er følelsen af at lykkes. Derfor er det næsten også det værste, hvis man har fornemmelsen af IKKE at lykkes. Det kan godt være lidt skræmmende at tænke på. Hvad nu hvis man brænder ned eller ud, og det ikke lykkes hvad så?" (Citat, lærer)

Ja, hvad så? Bogen Læren om trivsel handler om lærere, der lykkes. Om lærere, der trives. Men den handler også om lærere under pres, lærere, der hver dag må kæmpe for at trives og om lærere, der ikke altid lykkes.

Gennem en række analyser og undersøgelser af, hvordan lærertrivsel opstår, udfordres, udvikles eller afvikles, giver bogen konkrete forslag til, hvordan man med forskellige sociologiske teorier kan få 'blik' for, hvad trivsel er. Samtidigt præsenteres praksisanvendelige arbejdsmetoder, der gør det muligt at undersøge og understøtte de trivselsprocesser, der kendetegner lærergerningen i dag.

Bogen henvender sig således til alle, der ønsker at blive klogere på trivsel og på lærergerningens vilkår. Ligeledes er bogen aktuel for særligt lærer- og pædagogstuderende, der ønsker viden om og konkrete værktøjer til, hvordan man kan undersøge trivsel, og hvordan man kan arbejde med trivselsfremmende processer.

Køb bogen

  • E-bog (Vitalsource bookshelf)
    1. udgave (2011), 208 sider
    ISBN: 9788791786549
    Academic Books
    138,-
    Buy this product

Anmeldelser

Medier

"Med baggrund i en række sociologiske perspektiver giver bogen forslag til, hvordan lærertrivsel kan afdækkes og synliggøres. Indholdet veksler mellem inspirerende praksisbeskrivelser og teoretiske indlæg, og der fortælles om konkrete metoder, der kan bruges i arbejdet med at fremme trivslen på skolen".

"Bogen giver af gode grunde ikke en entydig opskrift på god trivsel, men dens solide indhold kan i høj grad lægge op til diskussioner og overvejelser på lærerværelset om en række strategier for at skabe betingelser for et endnu bedre arbejdsmiljø".

 Kaare Øster i Folkeskolen, 30. januar 2012

"Grundet sin sociologiske tilgang til lærertrivsel, adskiller denne bog sig fra hvad der ellers udgives af bøger om lærerlivet".

"Velskrevet og interessant indblik i nutidens folkeskole og lærerlivet. Bogen er et godt værktøj for både lærere og lærerstuderende til udvikling af egen lærerrolle og lærertrivsel".

Lektørudtalelse i uddrag, Henrik Munch Jørgensen

Pensumeksemplar

Som underviser har du mulighed for at anmode om et pensumeksemplar af denne titel

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Fagredaktøren er Henrik Schjerning

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik