Anders la Cour viser, hvordan den personrettede frivillige sociale indsats repræsenterer sin egen form for omsorg. Eller mere præcist formuleret: sin egen logik.

Bogen tager udgangspunkt i, hvordan frivillige voksenvenner, besøgsvenner, patientstøtter og kontaktfamilier på trods af deres indbyrdes forskellighed har noget vigtigt til fælles. Ifølge bogen repræsenterer de nemlig alle en særlig form for omsorg, der på den ene side støtter sig til en organisations beslutninger, og på den anden side foregår på mødets egne betingelser.

Det er bogens pointe, at disse karakteristika peger ud over de fire eksempler og kendetegner enhver form for personrettet frivillig social indsats, der dermed indrammer den som en ganske særlig form for omsorg.

I dag ved vi godt, hvordan omsorg fungerer på markedets præmisser. Når for eksempel hjemmehjælpen foregår på brugerbetalingens præmisser, bliver omsorgens indhold og form til et spørgsmål om forholdet mellem køber og sælger, forbruger og producent.

Ligeledes kender vi til bureaukratiets omsorg. Hvad enten man modtager hjemmehjælp, er beboer på et plejehjem eller er indlagt på et hospital, så er omsorgen på forhånd defineret gennem ens rettigheder som borger og de professionelles pligter som omsorgsudøvere.

Men hvad ved vi om den hjælp, der bliver til på frivillighedens betingelser? Hvordan repræsenterer den sin egen unikke form for omsorg? Og hvordan kan man formulere politikker for den, organisere den og formulere strategier på dens vegne?

Bogen er en invitation til at gentænke den frivillige sociale indsats på en ny måde, der gør det muligt at stille nye spørgsmål til gammelkendte problemstillinger.