Patientinddragelse er blevet et politisk krav og ofte, men ikke altid et behov blandt nutidens patienter. For de sundhedsprofessionelle, som skal omsætte begrebet til klinisk praksis, er vejen til målet undertiden vanskelig. Som denne bog viser, er begrebet langt fra entydigt, og om det er til fordel for den enkelte patient kommer helt an på, om de tilbud patienten får, matcher dennes præferencer og kompetencer.
Bogens kapitler belyser såvel de politiske motiver som de sundhedsprofessionelles og patienternes oplevelser med patientinddragelse, og det diskuteres, hvad der henholdsvis fremmer eller hæmmer mulighederne for inddragelse. De enkelte bidrag trækker på forfatternes egen forskning om patientinddragelse i somatiske og psykiatriske sammenhænge på hospitaler og i kommuner.
