Bogen henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser.
Bogen demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom den viser nogle af teoriens analytiske muligheder.
De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse.
Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi.
Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af.
Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den.
Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder.
Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien.
Denne bog diskuterer derfor nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.
