Offentlig ledelse i managementstaten

I mere end tyve år har den offentlige sektor været under konstant omstillingspres, og der er løbende gennemført en omfattende modernisering i form af stribevis af omstillingsprojekter, indførsel af økonomiske styringssystemer og nye managementværktøjer.

Stort set ingen institutioner, fra departementer til daginstitutioner, er uberørt af de mange reform- og fornyelsestiltag. Og offentlig ledelse er blevet tidens løsen og dermed en ny disciplin for ledelsesforskere, konsulenter og managementbureauer.

Managementstaten henviser til den hovedpointe, at de mange politikker, koncepter og reformtiltag har konsekvenser for statens form og hermed for hvad offentlige ledelse er og kan være.

Omdrejningspunktet for bogen er ikke at tilføje nye koncepter eller opfinde mere effektive værktøjer, men derimod at synliggøre de særlige ledelsesbetingelser, som moderniseringsregimet og dets mange styringsteknologier sætter for såvel ledere som medarbejdere.

Bogens artikler udgør længe ventede bidrag til debatten om offentlig ledelse, og inspirationen kommer især fra diskurs- og systemteori samt fra governance-debatterne inden for statsteori, politisk økonomi, retssociologi og netværksteori.

Der stilles skarpt på spørgsmål som: Hvordan lede og beslutte i spændingen mellem mange logikker og hensyn? Hvordan kommunikere strategisk, når man ikke er herre over kommunikationens fortsættelse? Og hvordan lede medarbejdere, der leder sig selv?

Svarene leverer tilsammen et konstruktivt kritisk perspektiv på Public Governance.

Bogen henvender sig til ledere og konsulenter, studerende, forskere og andre, der ønsker et overblik over ledelsesbegrebets historie og en dybere indsigt i aktuelle og påtrængende ledelsesproblemer i det offentlige ledelseslandskab.

Køb bogen

  • Bog (Softcover)
    1. edition (2004), 322 pages
    ISBN: 9788759310021
    Buy this product

Pensumeksemplar

Som underviser, har du mulighed for at anmode om et eksemplar af denne title

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Fagredaktøren er Henrik Scherning