Diskursetik og den positive selvreference indeholder en grundig og omfattende fremstilling, analyse og fortolkning af Jürgen Habermas' diskursetik.

Spørgsmål om hvad der er rigtigt og godt for alle parter stilles ofte, og i et samfund, hvor vi alle hævder vores ret til at være forskellige, bliver etikken til et socialt produkt, som må forhandles og skabes i en dialog med relevante andre.

Diskursetikkens kerneprincip er, at dét man kan skabe rationel konsensus om i en fornuftig dialog også er etisk. Fra dette princip udfoldes diskursetikken, samt væsentlige dele af Jürgen Habermas' øvrige teoretiske univers.

Anders Bordum afdækker diskursetikkens filosofiske og sociologiske styrke samtidigt med, at han gør dens videnskabsteoretiske fundament eksplicit.

Desuden viser han, hvordan der opstår problemer med selvreference, når vi opstiller almene moralregler, og når etikken skal begrunde sig selv. Som et selvstændigt filosofisk bidrag til diskursetikken udvikler forfatteren begrebet om den positive selvreference.