Bogcover til Europa, 1000-1300

Europa, 1000-1300

Europa 1000-1300 er det første bind i firebindsværket Europa i tusind år.

Værket skildrer et ustabilt og splittet Europa, et Europa hvor lokale fyrster hersker i et virvar af småriger med den kristne kirke som eneste fællesnævner.

Undersåtternes hverdag præges af evige fejder og kampen mod sult. Trods det indledes en europæisk ekspansion uden sidestykke - med korsridderne sværd eller klostrenes mere fredelige forkyndelse af Guds budskab. Frem af kaos spirer væksten og fremtiden: Handel og kulturliv udvikler sig, befolkningstallet og byerne vokser.

Bindets forfattere, Kim Esmark og Brian Patrick McGuire, skildrer overvejende perioden fra et mikroniveau og lægger hovedvægten på højmiddelalderens mange sociale fællesskaber - riddernes, bøndernes, købmændenes, munkenes og præsternes.

Den mere konventionelle politiske begivenhedshistorie er nedtonet, men fungerer snarere som et bagtæppe for skildringerne af hverdagsliv og tankeforestillinger.

Bag værket står historikere fra Danmark, Sverige og Island, som med udgangspunkt i aktuel forskning formidler en dybere forståelse af dette kulturområdes tilblivelse, dets splittelse og sammenhængskraft, og senere den dynamik, som i nogle århundreder giver Europa dominans i verdenssamfundet.

Fremstillingen veksler imellem detaljeret og indlevende fortælling om personer, miljøer og tankeforestillinger og mere overbliksskabende analyse af periodens sociale, kulturelle og politiske begivenheder og udviklingstræk.

Værket rummer således både den traditionelle begivenhedshistorie med dens fremhævelse af historiens milepæle, og nyere historiske tilgange, som fx den mentalitetshistoriske, der i højere grad vægter den lille historie, de nære skildringer af sociale relationer og mentale og religiøse forestillinger.

Køb bogen

  • Bog (Hæfte)
    1. edition (1999), 330 pages
    ISBN: 9788778670410
    Academic Books
    260,-
    Buy this product

Pensumeksemplarer ikke til rådighed

Det er ikke muligt at anmode om pensumeksemplarer af denne titel

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktør Thomas Bestle på tb@samfundslitteratur.dk