Videnskabsetik skitserer de vigtigste opfattelser af videnskabens etiske grundlag og principper.
Videnskabsetik beskæftiger sig med problemer vedrørende videnskabsfusk og videnskabelig uredelighed, videnskabens samfundsansvar og etiske spørgsmål i forholdet mellem grundforskning og anvendelse af videnskabelige resultater.
Videnskabsetikken har både et internt perspektiv, som angår videnskabens praksisser og interne forhold, og et eksternt, som især handler om de samfundsmæssige konsekvenser af forskningen, fx inden for ideologisk historieskrivning, økonomi og sociologi, bioteknologi, atomfysik og forsøg med mennesker og dyr.
Med udgangspunkt i aktuelle diskussioner om videnskabens etiske dimensioner og ansvar i forhold til samfundet skitserer Jacob Dahl Rendtorff de vigtigste opfattelser af videnskabens etiske grundlag og principper.
Rendtorff formulerer endvidere en videnskabsetisk professionsetik, som sættes i relation til etiske problemer i fagvidenskaberne, dvs. inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.
Afslutningsvist kommer forfatteren med et bud på den korrekte etiske regulering af forskningen i form af en videnskabsetisk beslutningsmodel.