Vi lever i en medialiseret kultur. Tidligere var medierne styret af samfundets store institutioner: partipressen var et redskab for de politiske partier, tidsskrifter og magasiner tjente videnskaben, kunsten eller kulturlivet, og radio og tv var underlagt en almen forpligtelse til at oplyse en fælles, national offentlighed.
I dag er medierne blevet en...
Read more
Vi lever i en medialiseret kultur. Tidligere var medierne styret af samfundets store institutioner: partipressen var et redskab for de politiske partier, tidsskrifter og magasiner tjente videnskaben, kunsten eller kulturlivet, og radio og tv var underlagt en almen forpligtelse til at oplyse en fælles, national offentlighed.
I dag er medierne blevet en selvstændig institution præget af sin egen logik. Mediernes udtryksformer, arbejdsrutiner samt læser-, lytter- og seertal er blevet afgørende for, hvad der kommer på samfundets dagsorden.
Medierne er både uden for og inden i samfundet; som en selvstændig institution, der forvalter samfundets fælles kommunikation, sætter spillereglerne for andre aktører, og som samtidig er en selvfølgelig del af hverdagslivets kommunikation mellem familie, venner og kolleger.
I En verden af medier præsenterer Stig Hjarvard en sociologisk teori om mediernes indflydelse på kultur og samfund. Gennem en række dybtgående analyser af politik, religion, sprog og leg viser han, hvordan medierne gradvist har forandret både det store samfunds institutioner og det enkelte menneskes normer, adfærd og karakter.
Publisher:
Samfundslitteratur
Language:
Dansk
Illustrated:
Yes
Read less