Undervisningsteknik for universitetslærere fokuserer på, hvordan den enkelte underviser kan maksimere udbyttet af egen undervisningspraksis, i en tid hvor en række uddannelser er præget af få undervisningstimer og for lidt læring.

Bogens første del handler om, hvordan underviserens formidling kan skabe en acceleration af de studerende forståelsesprocesser.

Budskabet er, at planlægningen skal tage udgangspunkt i pensums centrale pointer, og at planlægningen skal resultere i konkrete værktøjer, som kan skabe en merværdi i undervisningssituationen.

Anden del tager udgangspunkt i det publikumssyndrom, som præger mange uddannelser; de studerende overværer undervisningen, men er alt for passive både i og uden for timerne.

Hvad kan den enkelte underviser gøre, for at få de studerende til at forberede sig aktivt? Og hvordan kan man aktivere de studerende i timerne?