Ulighedens drejebog

Kig i bogen

Forlag : samfundslitteratur

Sprog : Dansk

Sådan virker social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed er mere end tør statistik; det er virkelige menneskers historier, der udspiller sig hver dag i sundhedsvæsenet. Denne bog hjælper dig med at forstå, hvordan vi forskelsbehandler i sundhedsvæsenet – oftest uden at tænke over det og i modstrid med idealerne.

Gennem seks fiktive, men realistiske cases – fire patienter og to studerende – illustrerer forfatterne, hvordan sociale faktorer som social arv, uddannelse, indtægt, arbejde, diagnose og bolig klumper sig sammen og forstærker hinanden. Med teorier fra sociologi, sundhedssociologi, epidemiologi, medicinsk antropologi samt uddannelses- og sprogforskning fortolker og forklarer forfatterne, hvordan og hvorfor nogle grupper får fordele i sundhedsvæsenet, mens andre, som måske har mere brug for hjælp, overses.

Bogen retter sig mod studerende og ansatte i sundhedsvæsenet, men er også relevant for studerende inden for folkesundhed, antropologi, pædagogik og sociologi samt for kommende patienter, ledere og politikere. Den er essentiel læsning for enhver, der ønsker at forstå dybden og bredden af ulighed i sundhed, og som er motiveret for at ændre den.

Køb bogen

Bog (Softcover m. flapper)

1. edition (2024), 238 pages

ISBN: 9788759341360

Vejl. pris
350,-

Studiepris
315,-
E-bog (Vitalsource bookshelf)

1. edition (2024), 238 pages

ISBN: 9788759344880

Vejl. pris
315,-

Indholdsfortegnelse

Tak 9

Mortens prolog 11

Kristians prolog 15

1. Ulighed er kompleks, og vi er nødt til at forstå den 19
    Social ulighed er et valg, ikke en naturlov 20
    En produktiv, men også farlig cocktail 22
    Forskønnende omskrivninger fastholder og kan fremme ulighed 23
    Vores hensigt med bogen 24
    Bogens indhold 29

2. Ditlev, Anne-Sophie, Connie og Knud-Erik bliver patienter 31
    Ditlev er en ressourcestærk ekspertpatient 31
    Anne-Sophie er en viljestærk og irriterende patient 36
    Connie er en multisyg og ucharmerende patient 39
    Knud-Erik er en svag og uduelig patient 45

3. Louise og Mattias møder patienterne 51
Louise læser til sygeplejerske og møder Knud-Erik og Ditlev på lungeafdelingen 51
Mattias læser til læge og møder Knud-Erik og Ditlev på lungeafdelingen 54

4. Det ved vi om ulighed i sundhed 59
    Hvad mener vi, når vi siger ulighed i sundhed? 60
    Systematiske uligheder 61
    Vi har ulighed i sundhed 62
    Integrative teorier og forklaringsmodeller 63
    En sygdom medfører to byrder 72
    Skjulte sygdomsbyrder 74
    Voksne bliver syge i barndommen 75
    Sygdom smitter socialt, det gør sundhed også 76
    Politik rettet mod livsstil, ikke levevilkår 79

5. Seks former for ulighed 81
    Der er magt i valg af perspektiver 81
    Global ulighed 82
    Klasseulighed 84
    Institutionel ulighed 88
    Behandlingsulighed 90
    Diagnoseulighed 94
    Sundhedsfremmeulighed 98
    Tværgående tilgange 100
    Hvem slås for Ditlev, Anne-Sophie, Connie og Knud-Erik? 103
    Fra livsstil til levevilkår 105
    Stat og civilsamfund må kæmpe for patienterne 108

6. Mere individuel frihed og eget ansvar øger ulighed 109
    Statslig frisættelse og neoliberale reformer 109
    Historiske forandringer i sundhedsfeltet 115
    Et sundhedsfelt er rammen om professioner og patienter 119
    Sundhedsfeltet 120
    Louise, Mattias, Ditlev, Anne-Sophie, Connie og Knud-Erik i sundhedsfeltet 127
    At lære at mestre sundhedsfeltets logikker 133

7. Derfor lever de ressourcestærke længst og bedst 135
    Sårbarhed skabes 136
    Det er andre ressourcer end viden, der savnes blandt de lavt uddannede 138
    Mængde og sammensætning af kapitaler 138
    Kløfter og informationsniveauer 142
    Kort skolegang forringer muligheden for at udtrykke sygdom og tvivl 143
    Når modgang er vedvarende og veltilrettelagt 144
    At forstå patientens livshistorie 147
    Symbolsk vold og selvundertrykkelse 148

8. Ulighed læres af den skjulte læreplan 151
    Skolelogik omsættes ikke til praksislogik 152
    Praksislogik 154
    Teorier er tænkeredskaber 157
    Åben og skjult læreplan – om at lære sig de uformelle regler 159
    KAMP-teknikker og socialisering 159
    At lære kølighed, distance og objektivitet 164
    Skjult læreplan er svar på modstridende idealer 167
    Emotionelt arbejde under pres 167
    Sygeplejersken orienterer sig fra patient til diagnose 169

9. Sprogmagt former sundhedsfeltet 173
    Det medicinske sprog udvikler sig og skal læres 173
    Sprog og sproganalyser 174
    Sproget er formet og formende 176
    Udvikling af klassifikation og sprogstandarder 177
    Sprogets magt understøttes af social anerkendelse 177
    Samfundsdiskurser, staten og patienter 180

10. Hvad gør vi ved uligheden 183
    Politiske rammer og muligheder 185
    Medicinsk Ligheds Vurdering (MLV) 186
    Struktur, ledelse og tilgængelighed 188
    Forandringsfrygt, indøvet inkompetence og antilæringsmekanismer 191
    Professioner, uddannelse og erhverv 194
    Nye vilkår for sundhedsarbejde og ændrede uddannelseskrav 197
    Sundhed og kommunikation 203
    Omsorgskrise og nye typer af udfordringer 208