Tak 9
Mortens prolog 11
Kristians prolog 15
1. Ulighed er kompleks, og vi er nødt til at forstå den 19
Social
ulighed er et valg, ikke en naturlov 20
En produktiv, men også farlig
cocktail 22
Forskønnende
omskrivninger fastholder og kan fremme ulighed 23
Vores hensigt med bogen 24
Bogens
indhold 29
2. Ditlev, Anne-Sophie, Connie og Knud-Erik bliver
patienter 31
Ditlev er en ressourcestærk ekspertpatient 31
Anne-Sophie
er en viljestærk og irriterende patient 36
Connie er en multisyg og
ucharmerende patient 39
Knud-Erik er en svag og
uduelig patient 45
3. Louise og Mattias møder patienterne 51
Louise læser til sygeplejerske og møder Knud-Erik og Ditlev på
lungeafdelingen 51
Mattias
læser til læge og møder Knud-Erik og Ditlev på lungeafdelingen 54
4. Det ved vi om ulighed i sundhed 59
Hvad mener vi, når vi siger ulighed i sundhed? 60
Systematiske uligheder 61
Vi
har ulighed i sundhed 62
Integrative
teorier og forklaringsmodeller 63
En sygdom medfører to byrder 72
Skjulte
sygdomsbyrder 74
Voksne
bliver syge i barndommen 75
Sygdom smitter socialt, det
gør sundhed også 76
Politik rettet mod livsstil,
ikke levevilkår 79
5. Seks former for ulighed 81
Der er magt i valg af perspektiver 81
Global ulighed 82
Klasseulighed
84
Institutionel
ulighed 88
Behandlingsulighed
90
Diagnoseulighed
94
Sundhedsfremmeulighed
98
Tværgående
tilgange 100
Hvem
slås for Ditlev, Anne-Sophie, Connie og Knud-Erik? 103
Fra livsstil til levevilkår 105
Stat
og civilsamfund må kæmpe for patienterne 108
6. Mere individuel frihed og eget ansvar øger ulighed 109
Statslig frisættelse og neoliberale reformer 109
Historiske forandringer i
sundhedsfeltet 115
Et
sundhedsfelt er rammen om professioner og patienter 119
Sundhedsfeltet 120
Louise,
Mattias, Ditlev, Anne-Sophie, Connie og Knud-Erik i sundhedsfeltet 127
At
lære at mestre sundhedsfeltets logikker 133
7. Derfor lever de ressourcestærke længst og bedst 135
Sårbarhed skabes 136
Det
er andre ressourcer end viden, der savnes blandt de lavt uddannede 138
Mængde
og sammensætning af kapitaler 138
Kløfter og
informationsniveauer 142
Kort
skolegang forringer muligheden for at udtrykke sygdom og tvivl 143
Når
modgang er vedvarende og veltilrettelagt 144
At forstå patientens
livshistorie 147
Symbolsk
vold og selvundertrykkelse 148
8. Ulighed læres af den skjulte læreplan 151
Skolelogik omsættes ikke til
praksislogik 152
Praksislogik 154
Teorier
er tænkeredskaber 157
Åben
og skjult læreplan – om at lære sig de uformelle regler 159
KAMP-teknikker og
socialisering 159
At
lære kølighed, distance og objektivitet 164
Skjult læreplan er svar på
modstridende idealer 167
Emotionelt arbejde under pres 167
Sygeplejersken
orienterer sig fra patient til diagnose 169
9. Sprogmagt former sundhedsfeltet 173
Det medicinske sprog udvikler sig og skal læres 173
Sprog og sproganalyser 174
Sproget
er formet og formende 176
Udvikling
af klassifikation og sprogstandarder 177
Sprogets magt understøttes af
social anerkendelse 177
Samfundsdiskurser, staten og
patienter 180
10. Hvad gør vi ved uligheden 183
Politiske rammer og muligheder 185
Medicinsk Ligheds Vurdering
(MLV) 186
Struktur, ledelse og
tilgængelighed 188
Forandringsfrygt,
indøvet inkompetence og antilæringsmekanismer 191
Professioner, uddannelse og
erhverv 194
Nye
vilkår for sundhedsarbejde og ændrede uddannelseskrav 197
Sundhed og kommunikation 203
Omsorgskrise
og nye typer af udfordringer 208
Epilog 213
Litteratur 217
Indeks 235