Strukturalisme tager afsæt i den strukturelle sprogvidenskab, som udspringer af Ferdinand de Saussures tænkning. Saussure skelner afgørende imellem de enkelte sproglige ytringer, den konkrete sprogbrug (parole), og så et bagvedliggende sprogsystem (langue). Ifølge Saussure fastlægges betydning ikke af de enkelte udtryks henvisning til en ydre virkelighed, men til deres indbyrdes forskelle i sprogsystemet.
Forfatterne følger videre Saussures arvtagere inden for lingvistikken (Troubetzkoy og Hjelmslev), ligesom den beskæftiger sig med den lingvistiske strukturalismes betydning for antropologien (Lévi-Strauss), for semiologien (Barthes) og for den strukturelle semantik og narratologi (Greimas og Bremond).
Endelig diskuteres to bud på, hvorledes man kan komme 'ud af' strukturalismen (Ricoeur og Giddens).
Bogen er en del af en serie bøger om videnskabsteori.