Kig i bogen

Socialfaglig ledelse

- børne- og ungeområdet

I denne bog sættes fokus på socialfaglig ledelse af socialt arbejde med udsatte børn og unge et fagområde, som er under hastig forandring og udvikling i disse år.

Der har gennem de sidste år været meget kritik af det sociale arbejde med udsatte børn og unge, hvor det har vist sig, at disse såvel som deres familier ikke altid har fået den hjælp, der var brug for. Samtidig har der i mange år været kritik af, at det sociale arbejde med udsatte børn og familier ikke har været tilstrækkeligt vidensbaseret.

Det har bl.a. medført, at der jævnligt er blevet vedtaget nye reformer på området. Hensigten har hver gang været at få en mere ensartet, kvalificeret faglig praksis. At frembringe en sådan praksis kræver en stærkere faglig ledelse, end det indtil nu har været tilfældet inden for dette område.

Hvis den faglige ledelse skal bidrage til at sikre kvaliteten af det sociale arbejde, skal de faglige ledere arbejde med læring og kvalitetsudvikling ud fra de givne juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer. En af udfordringerne i forhold til at udvikle denne form for ledelsespraksis er, at den ikke er beskrevet i særlig grad.

Denne bog er et forskningsbaseret bud på, hvordan ledelse af socialfagligt arbejde på myndighedsområdet og tilstødende arbejdsområder kan defineres og udvikles med henblik på at skabe større kvalitet i arbejdet med socialt udsatte børn og unge.

Forfatterne har alle tilknytning til Masteruddannelsen i udsatte børn og unge som udbydes af Aalborg universitet.

Køb bogen

  • Bog (Softcover m. flapper)
    1. edition (2013), 210 pages
    ISBN: 9788759317921
    Studiepris
    227,-
    Buy this product
  • E-bog (Vitalsource bookshelf)
    1. edition (2013), 210 pages
    ISBN: 9788759323465
    Studiepris
    209,-
    Buy this product

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1

Aktuelle udfordringer for socialfaglige ledere i det kommunale myndighedsområde 7

Karin Kildedal og Randi Riis Michelsen

Del 1 · Rammerne for det socialfaglige arbejde

Kapitel 2

Faglig ledelse i socialt arbejde et praksisperspektiv 25

Randi Riis Michelsen

Kapitel 3

Kommunernes almindelige tilsynsforpligtelse de juridiske rammer 47

Idamarie Leth Svendsen og Hanne Hartoft

Kapitel 4

Etisk bevidsthed i ledelse af socialt arbejde med udsatte børn og unge 67

Jan Brødslev Olsen

Kapitel 5

Barnets reform økonomi og kvalitet i kommunernes tilbud 89

Mogens Ove Madsen

Kapitel 6

Kvalitet i socialfagligt arbejde 105

Karin Kildedal

 

 

Del 2 · Faglig ekspert eller støttende konsulent og perspektiver på faglig læring og udvikling

Kapitel 7

Kampen for jurisdiktion og socialfaglige lederes sikring af kundskab 125

Anne-Kirstine Mølholt

Kapitel 8

Mellem mesterlære og vidensledelse 139

Erik Laursen

Kapitel 9

Lederen som udforsker af socialfagligt myndighedsarbejde vidensformer og kompetencer 161

Maria Appel Nissen

Kapitel 10

Socialfaglig ledelse og social læring på arbejdspladsen 179

Cecilie K. Moesby-Jensen

Forfatterpræsentationer 197

Litteraturliste 201

Pensumeksemplar

Som underviser har du mulighed for at anmode om et pensumeksemplar af denne titel

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktør Lone Fredensborg på ak@samfundslitteratur.dk