Semiotik redegør for mange forskellige typer af tegn med vægt på, hvordan deres karakter er bestemmende for, hvad de kan bruges til alene og i samspil.
Bogens hovedemner er sproglige tegn og tegnsystemer, spor og ting som tegn, og endelig den særlige tegnkarakter billeder har.
Udgangspunktet er den strukturalistiske tradition med baggrund i Saussure - semiologien - men der inddrages også synspunkter fra den pragmatiske tradition hos Peirce, fra nyere semiotikere som Jakobson, Barthes og Goodman og fra moderne sprogfilosofi.
Semiotik er læren om tegn. Men tegn er mange ting - og først og fremmest to, nemlig nogle som er tegn for noget, og andre som er tegn på noget:
- Tegn for noget er fx det talte og skrevne ord, den blindes stok og færdselstavlerne, altså sproglige tegn og symboler af forskellig art.
- Tegn på noget er fx feber, truende skyer og fingeraftryk, altså symptomer og spor af lige så forskellig art.
De første bruger vi for at meddele os til hinanden; de er kommunikative tegn. De sidste erkender vi verden igennem; de er indeksikalske tegn.
