Psykologien bidrager med begreber og perspektiver, som hjælper med at reflektere over børns trivsel, læring og udvikling. Men hvordan former forskellige psykologiske tilgange vores forståelse – og dermed måder at tænke pædagogisk praksis på?
I denne antologi belyser børne- og ungdomsforskere komplekse samspil mellem
børn og pædagoger i daginstitutionsområdet gennem ni psykologiske perspektiver.
De tager alle udgangspunkt i en skønlitterær novelle af Stine Askov om
børnehavedrengen Adam og undersøger, hvordan de kan belyse de udfordringer, han
møder. De teoretiske valg er aldrig neutrale; de åbner visse veje og lukker
andre, hvilket tydeliggøres i analyserne af Adams hverdag.
Psykologierne i pædagogikken henvender sig til
pædagogstuderende og pædagoger og tilbyder praksisnære og teoretisk funderede
indsigter, der både inspirerer og udfordrer forståelsen af børns hverdagsliv i
daginstitution og pædagogikkens rolle.
Bidragydere: Johanne Smith-Nielsen, Ida Egmose Pedersen, Pernelle Rose, Noomi Matthiesen, Tine Brøndum, Jonatan Kolding Karnøe, Camilla Funch Uhre, Simon Nørby

