Samfundet forandrer sig. Det samme gør behovet for, og forventningerne tiI, offentlig kommunikation. Dette har medført nye idealer for, hvordan man bør kommunikere i den offentlige sektor. De ideelle kommunikationsformer kan imidlertid være vanskelige at føre ud i livet, fordi de kræver, at ikke bare den enkelte kommunikationsmedarbejder, men hele den offentlige organisering, selvforståelse, praksis og de offentlige ressourcer understøtter dem.
Borgere forstås i langt højere grad end tidligere som aktive deltagere med personlige forventninger, ønsker og behov fremfor som passive modtagere af information fra offentlige myndigheder. Men de mange forståelser blander sig og gør kommunikation til en kompleks opgave.
For at vi bedre kan forstå og styrke kommunikation i den offentlige sektor, har vi behov for nuanceret, empirisk baseret og casenær viden fra forskellige praksisser. I denne bog præsenteres en række analyser af forestillinger om borgerens rolle i offentlig kommunikation samt de kommunikative praksisser og konsekvenser, disse forestillinger fører med sig. Bogens bidragydere undersøger, hvordan borgeren i forskellige sammenhænge frames som henholdsvis demokratisk deltager, bruger, kunde og klient.
Offentlig kommunikation er skrevet af forskere og erfarne kommunikationsprofessionelle og henvender sig primært til forskere og studerende med interesse for demokrati, borgerinddragelse, den offentlige sektor og kommunikation. Den kan også være til gavn for kommunikationsmedarbejdere og ledere i den offentlige sektor, der arbejder med at omsætte idealer, inddrage borgerne, lytte og kommunikere i en stadigt mere kompleks verden.
