Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Således skaber digitale og sociale medier nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk.
Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles.
På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier, og det er en udfordring for professionelle formidlere.
I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier.
Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Desuden har artiklerne fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse - bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet.
Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab.
