Velfærdsteknologier er blevet en så integreret del af, hvad vi forstår ved moderne bekvemmeligheder, at vi ikke længere tænker over, hvor stor en rolle de spiller i vores daglige gøremål. Vi oplever dem kun som problematiske, når de ikke virker. Pludselig opleves vores velfærd som truet.
I alle dele af den offentlige sektor indføres teknologier med løfter om at effektivisere og udvikle leveringen af velfærdsydelser. Men i praksis kommer de ofte til at gøre mere, end de lover. De ændrer nemlig også på vores grundlæggende forståelse af velfærd og sætter nye betingelser for, hvordan denne velfærd bliver leveret. Teknologierne er dermed ikke blot materielle redskaber eller styringsformer.
Når teknologier holder mere, end de lover kaster et kritisk blik på teknologier indført på eksempelvis hospitaler og plejehjem samt i hjemmehjælpen, folkeskolen og politiet. Med forskellige teoretiske og empiriske indfaldsvinkler udfordrer antologiens 12 kapitler enhver instrumentel opfattelse af teknologier, der på den ene side overvurderer teknologiernes evne til at indløse vores mange ambitioner på velfærdssamfundets vegne og på den anden side undervurderer teknologierne som neutrale værktøjer.
