I 20 essays skildrer Claus Bryld sit personlige forhold til besættelsestiden og retsopgøret og reflekterer over de mange konflikter om, hvordan denne tid skal erindres og beskrives.

Som søn af en 'landsforræder' har han siden sin tidligste ungdom følt sig tvunget til at tage stilling til tiden 1940-45 og dens udløber i retsopgør og udrensning.

I bogens første del fortæller han om den splittelse, han har følt mellem hensynet til forældrene og hensynet til det samfund, som dømte dem. Men 'besættelsen' af tiden mundede også ud i en kamp for at få åbnet arkiverne og skaffe sig oplysning om, hvad der faktisk skete - en kamp der fik et videre perspektiv og bidrog til at bane vejen for de senere års mere mangfoldige udforskning af besættelsen og retsopgøret.

I bogens anden del reflekterer Claus Bryld over de mange erindringskonflikter og brugen af besættelsestiden til politisk positionering. Skiftet i tidsånden fra en national til en universel betragtningsmåde har også ændret synet på mange fænomener i fortiden, herunder besættelsen og retsopgøret. Læren af begivenhederne dengang er en anden i dag end i 1945.

Bogens essays har tidligere været offentliggjort i blandt andet Politiken, Jyllands-Posten, Information, Historisk Tidsskrift og tidsskriftet Kritik.