Mål i dansk handler om vejen fra Fælles Mål 2015 til mål i danskundervisningens praksis.
Bogen henvender sig til lærere, vejledere og studerende og behandler grundigt:
· Mål i dansk i undervisningsplan og årsplan
· Progression, undervisningsdifferentiering og evaluering i danskfaget
· Mulige veje fra hvert af Fælles Måls fire kompetenceområder: Læsning, Fremstilling, Fortolkning og Kommunikation til mål i praksis
Bogen er en hjælp til at blive fortrolig med Fælles Mål i dansk, og med talrige eksempler foreslår forfatteren forskellige veje gennem mylderet af mål frem mod kompetencerne. Der er forslag til, hvordan man formulerer tydelige mål for et undervisningsforløb, og hvordan man kan finde særlige muligheder for undervisningsdifferentiering og evaluering i danskfaget. Desuden er der et eksempel på, hvordan man kan arbejde med en årsplan.
Til bogen hører også et særskilt bilag, hvori alle Fælles Mål for faget er opstillet grafisk i en række overskuelige oversigter. Disse kan med fordel anvendes som støtte undervejs i læsningen af bogen.
Mål i dansk, 2. udgave behandler de samme områder som forgængeren Læringsmål i dansk, nu med flere dele uddybet, flere eksempler og flere forslag til praksis.