Landskab og landskabsarkitektur giver et bud på tidens tanker og teorier inden for landskabsarkitekturen. Artiklerne i antologien fordeler sig inden for tre emnegrupper: den samfundsmæssige udvikling, relationer til andre videnskaber, samt fagets begrebs- og metodeudvikling.
Antologiens første del beskriver opfattelsen og relationen til landskabet gennem et historisk perspektiv, samt landskabets forvandling fra socialt rum til individuel oplevelse.
Anden del omfatter landskabsarkitekturens relationer til andre videnskabers positioner og paradigmer, primært inden for humaniora: retorik, hermeneutik, fænomenologi og strukturalisme. Denne del belyser de seneste årtiers paradigmeskift inden for faget og de deraf følgende behov for at etablere en ny kontekst.
Tredje del beskriver og definerer nye begreber og metoder: Metaforer kan bruges som en metode til at anskueliggøre og diskutere landskabsarkitektonisk kvalitet. Tegninger kan, både som begreb og metode, beskrive dynamiske vækstprocesser.