"Den nøgterne, ja ligefrem jordnære, fremstillingsform, i samspil med velvalgte exempler, gør den lettilgængelig, relevant og aktuel. (..) dette er en på mange måder fortjenstfuld bog, som bør læses og diskuteres. For det er jo helt rigtigt, hvad Kjørup skriver: at kunsten ingenlunde kan reduceres til den "umiddelbare" oplevelse, men i mindst lige så høj grad har sin betydning ved, at vi kan og må tale om den - og dertil kræves begreber og diskussion af begreber. Med ét ord: filosofi."
Kasper Nefer Olsen i Information, 6. april 2000
"Bogens styrke og begrænsning er både dens begrebsanalytiske og dens pædagogiske sigte. (..) Søren Kjørup (har), så at sige mellem sidebenene, afsløret sig selv som en raffineret æstetiker i kraft af sin fornemme stil, sin sensibilitet for kunstværker og deres spil mellem sansning og mening, og sin sans for lighed og forskelle mellem digtning, maleri og musik. Søren Kjørups eget eksempel på det han skriver er ikke det mindst spændende ved hans bog."
Ole Thyssen i Weekendavisen, 7. april 2000
"Det er efterhånden sjældent at støde på en udgivelse, der tager hele æstetikken på sig, og det resulterer hos den dannede Kjørup i en vellykket, elementær spørgen. (...) Kjørups nysgerrighed er både en gennemført, videnskabelig strategi og effekten af en - mærker man - oprigtig interesse. Og den er fødselshjælperens bedste og sympatiske redskab."
Lars Bang Larsen i Politiken, 6. maj 2000
"Det store fortrinn med Kjørups bok er den lette, diskuterende tone, som gjør den til en ypperlig innføringsbok og lærebok. Kjørups styrke er også innarbeiding av kunsteksempler, som ikke bare brukes som abstrakte referanser (...), men gås grundigt inn i med kunnskab og innsikt."
Arnfinn Bø-Rygg i Apollon 3-4/2000