I første del af kompendiet redegøres for ortopædkirurgi, herunder de hyppigste frakturer og konservative og kirurgiske behandlingsformer. Desuden berøres specialiserede emner som idrætsmedicin, børneortopædi og ortopædisk onkologi.
I anden del redegøres for reumatologi, herunder de hyppigste gigtformer, smertetilstande og systemiske lidelser samt sjældnere tilstande som vaskulitis og sklerodermi.
Kompendiet er primært tiltænkt medicinstuderende på kandidatdelen, men kan med fordel anvendes af yngre læger, som søger en koncis opsummering af de to specialer. Kompendiet dækker kernepensum uden at gå på kompromis med detaljegraden.

