Køn, etnicitet og skoleliv er blandt de første empirisk baserede eksempler på et performativt take i nordisk pædagogisk forskning. Bogen tager udgangspunkt i skolelivet omkring to 7. klasser i en københavnsk forstad og undersøger via nærbilleder af elevernes fællesskaber, hvordan køn, race, etnicitet og seksualitet væver sig sammen og bliver til som strukturerende principper.

Bogen bygger på feltarbejde, interview og over 2.500 snapshots taget af elever med engangskameraer omkring årtusindskiftet. Køn, etnicitet og skoleliv er et vidnesbyrd om en bestemt tid og teorihorisont, men kan også læses som spirer til noget, der endnu ikke er sket eller begrebsliggjort. Herunder #BlackLivesMatter, #SayHerName og #MeToo.

“Dengang, og i virkeligheden også i dag, dog i mindre grad, følte vi os uhørt og uset. Jeg var brun, jeg var ‘mere og andet’, jeg var andengenerationsindvandrer, jeg var kurder, jeg var minoritet, jeg var dansker, jeg var usynlig, men synlig. Alt og intet handlede om os” (Sultan Coban, journalist og tidligere skoleelev).

“Et af de centrale budskaber handler om ikke at lade sig forføre af præetablerede forståelser, stereotyper og diskurser. Det er svært at komme uden om at skulle forholde sig til Køn, etnicitet og skoleliv, hvis man tilnærmelsesvist beskæftiger sig med emner, der berører etniske minoriteter, køn, seksualitet og det pædagogiske felt. I mine øjne udgør den en moderne klassiker” (Iram Khawaja, psykolog og lektor).

Køn, etnicitet og skoleliv fik i 2004 tildelt KRAKA-prisen.