Bogcover til Juridisk grundbog for socialrådgivere

Juridisk grundbog for socialrådgivere

Hvorfor er partshøring central for borgernes oplevelse af en sagsproces? Hvordan kan journalisering påvirke borgernes tillid til sagsbehandleren? Og hvorfor kan det let gå galt, når økonomiske hensyn inddrages i sociale sager?

Kendskab til juridiske regler og principper er afgørende for, at borgerne får den hjælp, de har brug for, og den behandling undervejs, de har krav på. Det er også en forudsætning for, at borgerne oplever en offentlig forvaltning undervejs, de kan have tillid til.

Juridisk grundbog for socialrådgivere beskæftiger sig med alle de juridiske emner, det er vigtigt at kende for en socialrådgiver. Ikke kun forvaltningsret, men også databeskyttelse, kommunalret og andre relevante emner som fx kontraktsret.

Der er i bogen et gennemgående fokus på meningen bag reglerne og ikke kun deres indhold, fordi regler er lettere at forstå og anvende i det daglige, når vi kender deres formål. De konkrete sager i bogen kommer alle fra socialområdet og ligger dermed tæt på en socialrådgivers hverdag.

Bogen er skrevet til både socialrådgivere under uddannelse og færdiguddannede socialrådgivere med kortere eller længere tids erfaring.

Nyt i 2. udgaven:

  • Ny praksis fra ombudsmanden
  • Ny praksis fra Ankestyrelsen
  • Nyt kapitel: Socialrådgiveren i demokratiet og retsstaten
  • Nyt kapitel: Fire socialfaglige grundbegreber og juraen
  • Nyt kapitel: Hvem er sagens parter?
  • Nyt kapitel: Digital forvaltning i sociale sager
  • Ændringer i lovgivningen, blandt andet barnets lov og retssikkerhedsloven, er indarbejdet

Britt Vonger (f. 1969) er cand.jur. og chefkonsulent i Gentofte Kommunes juridiske afdeling og tidligere chefkonsulent i KL. Hun har i mange år skrevet bøger og undervist i juridiske emner. Hendes seneste bøger er Juridisk grundbog for socialrådgivere (1. udgave 2022), og Jura for offentlige ledere (2023).

Britt Vonger er optaget af, hvordan kendskabet til juridiske regler og principper kan udbredes til alle dele af de offentlige forvaltninger, og hvilke krav det stiller til jurister, hvis reglerne og principperne skal opleves som en integreret og meningsfuld del af den daglige praksis.

Køb bogen

  • Bog (Softcover m. flapper)
    2. udgave (2025), 352 sider.
    ISBN: 9788759345771
    Academic Books
    307,-
    Buy this product

Indholdsfortegnelse

NB: For en mere udførlig indholdsfortegnelse, vælg 'Kig i bogen' herover.

Hvad er nyt i 2. udgaven? 11

Forord af Jon Andersen 13

Hvorfor er jura vigtigt for dig som socialrådgiver? 15

DEL 1. EN VERDEN AF JURA

Kapitel 1. Socialrådgiveren i demokratiet og retsstaten 21

Kapitel 2. Rollen som offentligt ansat 31

Kapitel 3. Fire socialfaglige grundbegreber – og juraen 41

Kapitel 4. Den juridiske metode 49

DEL 2. AFGØRELSER FRA START TIL SLUT

Kapitel 5. Er det en afgørelse? 71

Kapitel 6. Hvem er sagens parter? 83

Kapitel 7. Korrekt sagsbehandling 93

Kapitel 8. God forvaltningsskik 135

Kapitel 9. Orden i sagerne 141

Kapitel 10. Rigtige afgørelser 159

Kapitel 11. Hvem kan træffe afgørelsen? 181

Kapitel 12. Klager 201

Kapitel 13. Genoptagelse af tidligere afgørelser 225

DEL 3. ANDRE JURIDISKE EMNER

Kapitel 14. Udlevering af dokumenter og oplysninger 245

Kapitel 15. Digital forvaltning i sociale sager 271

Kapitel 16. Aftaler 289

Kapitel 17. Offentligt ansattes ytringsfrihed 307

Kapitel 18. Hvor kan du få hjælp? 315

Tak 323

Links 325

Sagerne i bogen 327

Slutnoter 331

Stikordsregister 345

Køb for Buy this product

Pensumeksemplar

Som underviser har du mulighed for at anmode om et pensumeksemplar af denne titel

Kontakt fagredaktøren

Har du en idé til en lærebog, eller mangler der en bog inden for dit fag, hører vi gerne fra dig!

Skriv til fagredaktøren på info@samfundslitteratur.dk

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@samfundslitteratur.dk eller på telefon: 44 22 38 80.

Læs om vores persondatapolitik